Rappelling er den ultimative teambuilding

Sved på panden og hjertet i halsen. Sådan føles den første oplevelse med rappelling for de fleste, for det kræver lidt overvindelse at kaste sig ud i det. Når man gør, så booster det til gengæld ens selvtillid, og man går derfra med en kæmpe sejr i hatten!

Selvom jægersoldaterne bruger rappelling til forskellige indsatser, så er rappelling altså også for glade amatører – og det er da lidt sejt at have prøvet kræfter med disciplinen. Rappelling kræver teknik, koncentration og tro på sig selv, for du skal nemlig firer dig selv ned af et reb. Fordelen er imidlertid, at du helt selv kan bestemme farten.

Vildmarkscentret - Rappelling
Vildmarkscentret - Rappelling
Vildmarkscentret - Rappelling
Vildmarkscentret - Rappelling

Kom ud og rappelle

Få en oplevelse for livet og kom ud og prøv kræfter med rapelling. Du kan finde en dato i oversigten, eller kontakte os for nærmere info. Du finder flere begivenheder her.

Vildmarkscentret - Rappelling, teambuilding

Rappelling er god teambuilding

Hvorfor er rappelling god teambuilding? Det skyldes formentlig, at det kræver et godt sammenhold og udløser et adrenalinkick, du sent vil glemme. Derfor ryster rappelling et team godt sammen, der bagefter kan diskutere teknikker, succeser og oplevelser fra dagen. Rappelling kræver, at man tør kaste sig ud i det, for det kan være grænseoverskridende at bevæge sig nedad en næsten lodret skrant med et reb som eneste livline. Det er imidlertid en rigtig sjov og givende aktivitet for helt almindelige mennesker, når først man overkommer den instinktive frygt. Det udvikler du dig både som person ved, men også som team, fordi I i løbet af dagen hepper på hinanden og fejrer hinandens mod og succeser. Det er en fornøjelse hver gang en deltager på vores hold oplever at overvinde nogle personlige grænser og opnår en tro på, at vedkommende faktisk godt kan rappelle. Vi holder teambuilding arrangementer for alle typer selskaber, fra polterabend til firmaer.

Smuk natur, adrenalin og rappelling

Med Vildmarkcenteret rappeller du i naturskønne omgivelser i og omkring Jammerbugt Kommune. For de garvede betyder det, at de kan nyde udsigten – og for dem, hvor rappelling stadig kræver en vis grad af overvindelse, så kan de nyde naturen mellem øvelserne. Vi er med dig hele vejen og faciliteter, instruerer og deltager selv i rappellingen, så du kan føle dig tryg. Hvis du har gået og spekuleret på, om rappelling er noget for dig og gerne vil have en både sjov og anderledes dag med dine venner, kolleger eller familie, bør du kontakte os! Sammen kan vi planlægge den bedste oplevelse, der byder på masser af personlig udvikling og teambuilding. Vi lover, at I går fra dagen med rigeligt at tale sammen om og berette, når I vender tilbage til dagligdagen. Vores udstyr er naturligvis sikkerhedsgodkendt, så du skal blot møde op med gåpåmodet i orden, i praktisk tøj og sko – så sørger vi for at forklare dig resten.

Vildmarkscentret - Rappelling
Vildmarkscentret - Rappelling

Når rappelling kræver overvindelse

Nogle mennesker oplever, at rappelling kan være en svær hobby at komme overens med mentalt, hvilket er med til at gøre aktiviteten ekstra fed, når det endelig lykkes! En dag med rappelling i den smukke natur i Jammerbugt Kommune kræver derfor, at man er indstillet på at skulle teste sin grænse for, hvad man tør. Rappelling kan godt føles som kontroltab, fordi du får følelsen af bogstaveligtalt at klamre dig til et reb. Der er naturligvis også en vis frygt forbundet med ikke at kunne gennemføre. MEN rappelling er forbundet med personlig udvikling af en grund, og når de først har fået blod på tanden, ender mange med at vende tilbage til de stejle skranter med endnu mere mod på at kaste sig ud i stadigt større udfordringer. Vi er professionelle instruktører med mange års erfaring med at guide både nybegyndere og øvede, og vi ved, at det kan tage lidt tid. Derfor går det i det tempo, du er komfortabel med. Vores mål med dagen er nemlig bare, at alle får en god oplevelse med hjem.

Scroll til toppen