Vildmarks Jon - En mand der er drevet af naturen

Vildmarkscentret - Vildmarks Jon

I 2017 vandt Jon Lindberg Alene i Vildmarken. Han overlevede alene i vildmarken i 45 dage - og slog dermed samtlige af de andre deltagere, da de trak sig fra programmet, hvilket gjorde Jon til vinderen. 

Jon har erfaring fra både forsvaret og livet som jæger, og det gør og gjorde ham i stand til at overleve alene i vildmarken. Jon drives af naturen, og kan være til stor inspiration for mange mennesker. Hvis ikke det er i forhold til Outdoor liv, så i forhold til at slippe afhængigheden af mange dagligdags ting, som man tager for givet. Man finder ud af, hvor mange overflødige ting, som man fylder sin hverdag med, når man har prøvet at være alene i vildmarken i 45 dage. Når man lever i vildmarken leves livet helt simpelt, og alt er skåret helt ind til benet. Der er ingen teknologi, og alle overflødige ting er sorteret fra. Dermed kan man i vildmarken også finde ind til et helt særligt potentiale for at finde ens grundlæggende værdier. Ved at være alene i vildmarken kan man finde ind til sig selv og finde ud af, hvad der virkelig betyder noget. Dette er noget, som Jons deltagelse i Alene i Vildmarken har bidraget til, og han er i dag blevet meget klogere på sig selv og hans indre værdier. Noget som han i dag forsøger at inspirere andre med gennem kurser, foredrag og events.

Vildmarkscentret - Vildmarks Jon
Vildmarkscentret - Vildmarks Jon

Jon afholder i dag særligt tilrettelagte vildmark-events, -foredrag og -kurser. Dette både for private, virksomheder og forskellige foreninger. Vildmarkslivet kan være inspirerende for de fleste og kan sætte mange tanker i gang i forhold til ens hverdag og de ting, man lader fylde og forstyrre i hverdagen. I dag er langt de fleste danskere online og tilgængelige døgnet rundt, og det kan være meget tankevækkende og stoppe op og forholde sig til, hvordan livet ville se ud uden de mange forstyrrelser og give sig selv en pause fra hverdagens stress og jag. Jon kan inspirere gennem hans oplevelse med at overleve i total isolation i den norske vildmark. Mange mennesker har ikke mulighed for at skære alle ting fra i deres hverdag, men det kan være sundt en gang imellem at give sig selv en pause og drage ud i naturen uden alle de ting, som i hverdagen fylder og forstyrrer. På den måde kan man stoppe op, give sig selv en pause og mærke efter, hvad der egentlig betyder noget. Det er noget, som man både kan gøre alene, men også sammen med sin partner eller familie.

Jon arbejder i dag med at inspirere andre mennesker til at bruge naturen. Dette gør han både ved at fortælle om det og ved at lære fra sig. Tag på events med vildmarkscenteret eller med på et Outdoor Akademi, hvor du i løbet af en uge, kan få et reelt billede af, hvad det vil sige at opholde sig og overleve i naturen. Sådanne events afholder Jon for at inspirere andre mennesker til at trække stikket. Han har oplevet de mange goder på egen krop, og har i dag et ønske om at give det videre til andre.

Vildmarkscentret - Vildmarks Jon
Scroll til toppen