Det første der slår mig er, TILPASNING, – evnen til at finde ro med og udnytte det man har.
Jeg husker livets ubekymrede leg, mens jeg gravede skyttegrave i mine tidlige år sammen med kammeraterne i Ålbæks klitplantage. Jeg husker lige så, hvordan dumdristigheden drev mig ud på havets bølger uden at tænke konsekvenser.
Drømmene var store og gejsten var utrættelig. Alle disse eventyr blot for at mærke pulsen og adrenalinets lykkerus… og på samme måde kom jeg på mit livs eventyr i DRs eksperiment, “Alene i vildmarken”.
Med en god portion nordjysk mentalitet og vilje til sætte nye milepæle, har jeg tilegnet mig evnen til at udnytte naturens ressourcer og værdien af at forudsige dens styrke.
Jeg har fisket i hav, åer og søer så ofte som anledningen bød sig og lige siden jeg selv fik børn, har jeg trukket dem med ud i vildt og krat for at lade dem mærke kontrasterne, som de kun kan opleves i naturen.
Egentlig har jeg altid været social anlagt. Men da jeg efter mange års tilpasning til arbejdsmarkedet og familielivets vilkår, fik chancen for at deltage i eksperimentet “Alene i vildmarken”, var jeg slet ikke i tvivl; Dette var min ultimative chance for at vende tilbage til udgangspunktet for min personlige drivkraft, nemlig at prøve mig selv af i yderlighederne – og helt alene.