BÅLKOGEBOGEN - bliv inspireret 

I min nye bålkogebog som er på ialt 178 sider og som indeholder ikke mindre en 45 super lækre og gennemprøvet opskrifter på det lækreste bålmad.

De fleste kender mig som ”Vildmarks-Jon” og her med den nye bålkogebog som er lavet  sammen med kokken Kresten Kronborg, har vi engang for alle, sat rammen for hvad vi synes er gode og smagfulde oplevelser ved og omkring bålet.

Et af mine mål med ”Bålkogebogen” var at leverer familievenlige opskrifter (45 i alt), der viser, at bålmad er meget mere end snobrød og ristede skumfiduser, IKKE at der er noget galt med snobrød og skumfiduser – for de 2 er klassikere!

Nu er jeg så igen klar med inspiration til de mange danskere, der følger med i mit outdoorliv og der som jeg søger det simple liv og har fået øjnene op for magien ved bålet.

Bålkogebogen fra vildmarksjon - kan købes på min hjemmeside
Vildmarkscentret - Bålkogebogen
Vildmarkscentret - Bålkogebogen

I ”Bålkogebogen” giver jeg dig inspiration til velsmagende mad, der nemt og uden de store omkostninger kan tilberedes ved dit bål – hvad enten det er hjemme i baghaven eller ude i vildmarken.

Personligt vil jeg til hver en tid selv foretrække, at sidde rundt om bålet og spise sammen med vennerne, end inden for i hjemmet. Jeg blev allerede tidligt i mit liv opslugt af den magi, der bare findes ved bålet, for der er bare mere plads til det afslappende og afstressende liv, og man kommer hinanden ved på en anden måde ved bålet.

Læserne og brugerne af opskrifterne i bålkogebogen, skal huske på, at ud over lækker mad – så har den bestemt også til formål, at skabe fælles oplevelser. Dette gør sig gældende både når du f.eks skal samle ingredienser i naturen, når du skal tænde op, maden tilberedes og endeligt spises.

Husk samtidigt på at det vigtigt for mig, at I alle kan være med, og derfor kan retterne lige så fint laves i baghaven med købte ingredienser fra dit lokale supermarkedet.

 

Jeg er super glad for mit samarbejde med Outdoor-kokken Kresten Kronborg fra Madsmedjen ved Slettestrand som jo har været med til finde på og udvikle opskrifterne.

Bålkogebogen har vi virkeligt forsøgt at få til at tilbyde så meget lækkert bålmad som muligt, og om det er den hurtige wok eller risotto til kølle på spyd og selvfølgeligt grillede krabbekløer, så skulle der være noget for enhver.

Er du glad for desserter? Så glæd dig for der er flere og super spændende og velsmagende desserter ved bålet, så der er altså 45 spænende og velsmagende bålretter, som du kan få inspiration til når du køber min bålkogebog – du kan købe den HER.

Til information – så har jeg sørget for at der ved alle opskrifterne er angivet, hvilken type bål, jeg synes du skal lave, for et bål er  altså ikke bare et bål- Nogle gange er det gløderne du skal benytte, og andre gange skal der stå en gryde på brændekævlerne, mens det er flammer eller der skal ryges.

”I 2017 tonede Jon Lindberg frem på skærmene rundt omkring i de danske stuer, da han deltog i – og vandt – den første sæson af ”Alene i vildmarken.” Den rolige nordjyde viste, hvordan man klarer sig i naturen under ekstreme forhold. Siden han kom hjem fra vildmarken, har han sagt farvel til livet som mekaniker og goddag til livet som oplevelsesaktør for helt almindelige danskere, der gerne vil med ud i naturen.” 

Scroll til toppen